Malbeck - Valbys første vinbar

31. januar 2019 | Malbeck

Malbeck - Valbys første vinbar

*** UDSOLGT ***

Godt nytår og velkommen i Valbys første vinbar torsdag d. 31. januar 2019.

2019 er et helt særligt år for Valby Vinklub. Klubben blev jo stiftet i 2009, så i år skal vi fejre, at Valby Vinklub nu runder de første 10 år.

Og vi indleder jubilæumsåret med at byde inden for i Valbys første Vinbar, Malbeck, torsdag d. 31. januar kl. 17:30.

Malbeck, som først åbnede dørene den 30. november 2018, ligger kun et stenkast fra Tingstedet på Valby Langgade 61. En hyggelig og intim vinbar, hvor man både kan nyde et glas og købe en flaske med hjem.

Alle vine er af egen import. Og, som navnet antyder, er hovedvægten lagt på kvalitetsvine fra Argentina. Men sortimentet omfatter også spændende nyheder fra Frankrig, Østrig, Slovenien, Tyskland, Spanien og Italien. Ved særarrangementet for Valby Vinklub vil stifteren og indehaveren af Malbeck Vinbar, Hans Haahr, selv præsentere 6–7 argentinske vine og der vil blive serveret en lille snack.

Malbeck Vinbar i Valby er seneste skud på den stamme, Hans Haahr indledte med åbningen af sin populære Vinbar i Istedgade i 2012.

Deltagerprisen for hele arrangementet er kun 150 kr.
Tilmelding på jorgenkarup@gmail.com (obs. Det er ny e-mail adresse!!) og efter bekræftelse indbetales på Valby Vinklubs konto 1551 – 10551730

Dato / tidspunkt

31. januar 2019 kl. 17:30 - 20:00

Malbeck

Valby Langgade 61
2500 Valby